Egtvedpigens Bryg

Egtvedpigens Bryg er en nordisk øl lavet ud fra analyser af indholdet i den birkespand, som blev fundet i graven sammen med Egtvedpigen.

Den har en liflig duft af honning og porse. Humlebitterheden er lav. Tyttebærrerne bidrager med en frisk vinøs sødme og giver samtidig øllen en smuk rødlig farve.

Egtvedpigens Bryg har en afrundet frisk smag og en skøn maltfylde. Den har en diskret sødme og eftersmagen afrundes af honning samt porse.

Øllen er velafbalanceret og har passende fylde i munden.

Egtvedpigens Bryg egner sig fortrinligt som en forfriskning, og er specielt velegnet som aperitif.

Volumen
25, 50 CL
Alc
5.5%
Kategori:

Brand

Bryggeriet Skands

Bryggeriet Skands blev etableret i 2003 med en vision om, at det gamle bryggerhåndværk skulle igen i højsædet. Bryggeriet fokuserer på kvalitet og balancerede smagsoplevelser. Det betyder, at man altid kan forvente en øl med høj drikbarhed – uanset om bitterheden er i den høje ende eller krydderier dominerer. Bryggeriet har en stor kærlighed til øl og altid mange gode ideer til nye varianter. Det sker altid med udgangspunkt i udsøgte råvarer kombineret med et indgående kendskab til brygprocesser og håndværksmæssige traditioner. Det rige sortiment af kvalitetsøl bliver løbende justeret og udviklet og der brygges både de traditionelle varianter, men også mere utraditionelle øltyper. Se mere på bryggeriet-skands.dk

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Egtvedpigens Bryg”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.