Thurø Bryghus

Manden bag Thurø Bryghus, Erik Nielsen, håndbrygger fra Svendborg, har i mange år haft en stor interesse for øl og bl.a. været en del af Svendborg Bryglaug siden 2006.

Erik startede med at brygge hjemme hos sig selv og i Svendborg Bryglaug. Derudover har han brygget været inspirationskilde på bl.a. Midtfyns Bryghus, hvor han med sin Rough Snuff i 2010 blev kåret af Danske ølentusiaster til årets Danske ølnyhed.  I 2011 begyndte han så at kontraktbrygge på Ørbæk Bryggeri, hvor den første øl er Blåbybryg – en amerikansk Pale Ale. Erik har siden da investeret i eget bryganlæg, og brygger nu sit eget øl – Øbryg – på bryghuset på Thurø.

Se mere på www.oebryg.dk

 

 Special�l - Depot Sydfyn Blåbybryg – Amerikansk Pale Ale (5,9 %) 33 cl.

En god og afbalanceret øl, der rammer bredt, og kan nydes af de fleste. Denne amerikanske Pale Ale er brygget af letristede malte, som bidrager med maltfylde og noter af karamel. Den har en citrusagtige humlearoma, der stammer fra de populære amerikanske humler Cascade og Amarillo.

 Special�l - Depot Sydfyn Brown Ale (5,9 %) 33 cl.

En brown ale brygget af både letristet og håndristet malt, som tilsammen med kandis og rosinsirup giver en fyldig og velafbalanceret øl, der efterlader en god og lang eftersmag af tørret frugt og chokolade. Der er anvendt en Fuggle humle, som er en mild og letkrydret humle med noter af træ og blomster. Egner sig godt til braiserede retter eller ost.

 Special�l - Depot Sydfyn Sejlskibsøl – Red Ale (4,8 %) 33 cl.

En mahognifarvet rød ale, brygget med tørverøget malt, som man kender fra skotsk whisky. Skummet er tæt og cremet – som skumtappene fra en storm i det sydfynske Ø-hav. Øllets aroma er som en sagte brise af karamelsødme og tørverøg. Øllen har en dejlig rund og god maltfylde, med en dejlig eftersmag af røgmalten. For at fremhæve og krydre de lækre smagsnuancer, er øllen brygget med blæretang og havvand.

   sejlskibsøl Dampskibsøl (5,5 %) 33 cl.

En øl af typen Amerikansk Steam Beer, hvilket vil sige, at øllen er brygget med en undergær, men gæret som en øl med overgær. Brygget af letristet malt, som efterlader blide toner af karamel. Som humle er der udelukkende anvendt den New Zealandske humle Nelson Sauvin – en humle, som er utrolig frugtagtig og dufter skønt af melon, fersken og grønne druer.

 lille palle Lille Palle – IPA (6,0 %) 33 cl.

En klassisk og velafbalanceret Amerikansk IPA – brygget med de amerikanske humler Simcoe og Amarillo. En lys kobberfarvet øl med en god og tæt skumkrone. Let og forfriskende aroma af citrus, tropisk frugt og nåletræ. God mundfylde og smag af de klassiske amerikanske humler, efterfulgt af en moderat bitterhed, hvilket er kendetegnet for denne øltype. Bitterheden gør øllen velegnet til mad med højt indhold af animalsk fedt.

 Veras witt Vera’s Witt (4,5 %) 33 cl.

En belgisk inspireret hvedeøl. Brygget med umaltet hvede, appelsinskal og korianderfrø. Farven er halmgul, og øllen har en dejlig kraftig skumkrone. Sommerfrisk aroma af korn, koriander og appelsinskal. Sødlig smag af brød og korn, samt en let krydret eftersmag. Øllen er uklar på grund af den maltede hvede, hvilket kendetegner denne øltype, der i øvrigt står godt til skaldyr, hvid fisk, citrus-drevne lette retter, sushi, salater, æg og ost.

 humlecider  

 

Humlecider – Pichardts æbleøl (5,9 %) 33 cl.

En frisk cider brygget med elementer fra øl.

Både humle og ølgær er med til at give denne cider en helt ny dimension.

En frisk cider med let krydrede citrusnoter fra humlen.

Depot Sydfyn - Skerningegårdsvej 12, 5762 Vester Skerninge - Tlf: 21447238 - Email: depotsydfyn@sydfynsmail.dk - Copyright © Depot Sydfyn | Udviklet af Webnom.dk