Hornbeer

Hornbeer er et af Danmarks mindre mikrobryggerier, placeret i det smukke Hornsherred – deraf navnet. Bryggeriet er indrettet i en af længerne til Gunhild og Jørgen Fogh Rasmussens gamle gård. Bryggeriet åbnede officielt i juli 2008 og har siden produceret et utal af spændende ølnyheder. Hornbeer vandt årets danske ølnyhed 2008 med deres Carribean Rumstout, i 2011 med Fundamental Blackhorn og Dryhop, i 2013 med Viking Chili Stout , i 2014 med Top Hop og i 2015 med Charlies Cool Porter. Bryggeriet har tilmed vundet titlen som årets Bryggeri i 2009 og 2013.

Øllet brygges af Jørgen selv på gammeldags manér. Og alle motiverne på Hornbeers etiketter er malet af Gunhild.

Se mere på www.hornbeer.dk

 

Top Hop (4,7 %) – 50 cl

En humlet IPA med masser af duft og aroma fra frisk humle. Brygget med de amerikanske humlesorter Centennial, Simcoe, Cascade og Amarillo. En lettere IPA med en smule sødme og lidt karamelsmag, og farven en lys rav.

Den perfekte øl til krydret mad, kraftige oste – men går også fint alene.

 

 

 

 

Summer (4,6 %) Økologisk – 50 cl. 

Bebuder sommerens komme. Summer er en hyldest til den danske sommer. Ligesom den, er Summer en smule lunefuld. Bedst som man tror, at man får skænket en almindelig lys, så opdager man, at Summer byder på smag af hyldeblomst, honning, citrus, humle og krydderier. Summer er brygget, så den har lidt naturlig syrlighed – det er med til at gøre den ekstra frisk. ølstilen er mest i retning af “belgisk witbier”. Summer er den spændende øl som velkomstdrink, til de lyse retter, sammen med naboen på terrassen, på båden eller bare når man har lyst til noget forfriskende. Summer kommer bedst til sin ret i lidt store glas – og gerne kold – 5-8.

 

 

 

Røgøl (5,6 %) – 50 cl.

Denne øl er ikke for hvem som helst! Den kræver sikkert lidt tilvænning for de fleste. Derudover skiller den vandene. Enten elsker man den, ellers gør man i en bue udenom. Prøv den én gang, to gange, tre gange… og døm så. Ideen til denne øl er opstået under et besøg i ølmekkaet Bamberg i Sydtyskland. Her kan de lave rauchbier. Røgøl er undergæret og lavet af seks forskellige bygmalte, hvedemalt, Saaz-humle, gær og vand. Røgøl skal nydes kold – gerne 5-7 grader. Især første gang! Den er rigtig god til røget mad. Prøv den til rugbrød med røget skinke eller pølse.

 

 

 

Blonde (6,6 %) Økologisk – 50 cl.

En belgisk inspireret øl, brygget på lyse bygmalte, krydderier, humle, vand og gær. Det komplekse smagsbillede er opstået med bidrag fra krydderierne og den belgiske gærtype. Øllet er med masser af kulsyre og er boblende frisk at se på. Øllet fremstår ikke klart som en pilsnerøl. Det skyldes ultrafine partikler fra gæren og malten. Det er kun med til at forstærke smagsoplevelsen. Blonde bør serveres afkølet – 7-9 grader. Blonde er ideel til lette forretter, fisk, skaldyr, kylling – eller som velkomstdrink i stedet for hvidvinen eller champagnen.

 

 

 

Hornbock (7,0 %) Økologisk – 50 cl.

Hornbock fra Hornbeer er en undergæret øl af den stærke slags. Denne bock indeholder lidt mere bitterhumle og en smule røgmalt end ellers anvendt i bockøl. Ved du forresten, hvorfor det hedder en bockøl? Det skyldes efter sigende, at det er en stærkere øl. Den vildskab, som denne øl kunne give anledning til hos den bock-drikkende person, giver så associationen til gedebukken.

Hornbock passer fint til det danske frokostbord med marinerede sild og rugbrød.

 

 

 

 

Imperial IPA (8,3 %) – 50 cl.

Hornbeer Imperial IPA er en lidt kraftigere sag end almindelige IPA’er. Det er brugt lidt mere af det hele! Oprindelig var IPA-erne  beregnet for de engelske søfolk, der skulle rejse den lange vej til Indien. Det er 200 år siden. For at øllet skulle holde sig friskt, blev det brygget med høj alkoholprocent og med høj bitterhed fra humlen. Her er Hornbeer så gået en tand videre. Har brugt lidt mere malt og lidt mere humle.

Prøv Hornbeer Imperial IPA til ristet rugbrød med gorgonzola eller andre markante, bløde oste. IPA’ens bitterhed passer fantastisk sammen med ostens skarpe smag.

 

 

 

Happy Hoppy Viking (9,3 %) – 50 cl.

Hornbeers hidtil mest humlede øl – en triple IPA med omkring 130 IBU. Her er brugt bygmalte, hvoraf nogle har karamelkarakter. Farven er derfor gylden. Øllet er tørhumlet ved at lade det trække med humle under lagringen. Man fornemmer derfor en tydelig blomsterduft, når man hælder øllet i glasset. Der kan være en smule bundfald fra humlen. Hæld derfor forsigtigt, hvis du vil undgå det. Perfekt til de stærke oste. Humlens bitterhed passer rigtigt godt med ostens skarphed.

 

 

 

 

Hophorn (9,3 %) – 50 cl.

En Dark IPA med mere af det hele. Hophorn er en kombination af flere øltyper. Humlebitterhed og aroma og duft fra IPA’erne, maltfylde og en antydning af ristet malt fra stout og porter. Farven er som valnøddetræ – dyb og mørk. Hophorn er tørhumlet i rigt møl med fire humlesorter. Der er sødme fra fem forskellige bygmalte, karamelsmag fra krystalmalte og noter fra chokolademalten. Hophorn er meget smagfuld og bør nydes i glas på stilk. Hophorn er perfekt til ostebordet. De cremede oste, de stærke skimmeloste og gedeosten. Prøv den også til meget krydrede retter. Øllet er ufiltreret og eftergæret på flasken. Der vil derfor være lidt bundfald fra gøren og humlen.

 

 

Russian Imperial Stout (8,1 %) – 50 cl.

Guldmedalje på Ratebeer

Russian Imperial Stout har sit navn tilbage fra zartiden i Rusland. Denne kulsorte øl var zarhoffets foretrukne. Hornbeers udgave har fået et lille ekstra tvist. Der er brugt røget malt og tilsat et stænk friskbrygget colombiansk kaffe. Prøv øllen til bløde oste eller chokolade med min. 70 % kakao.

Men Hurnbeer Russian Imperial Stout gør altså også fint alene!

 

 

 

Caribbean Rumstout (11,0 %) – 50 cl

Årets dansk ølnyhed 2008

En meget kraftig stout med brændte toner fra ristet bygmalt, røgmalt, kaffe, en smule krydderier og som prikken over i’et: En sjat rom og herefter lagret på egetræ. Denne øl må gerne gemmes i flere år i et mørkt skab eller en kælder. Men den kan altså også drikkes nu. Køb en ekstra flaske og gem den til en særlig lejlighed om nogle år. Den vil udvikle sig som god vin – bare blive bedre og bedre i mange år.

Drik den i vinglas til søde desserter, chokolade eller uden noget.

 

 

Black Magic Woman (10,0 %) – 50 cl.

Hornbeers bud på en anderledes stout med tørverøget malt. Her er tale om en rigtig mandfolkeøl med meget af det hele. Øllet er brygget på ristede bygmalt, birkerøget malt, tøverøget malt, karamelmalte og ale-malt. Øllet er humlet mere end ellers for at balancere den kraftige maltprofil. Og hvornår kan man så drikke den øl? Til maden er det en udpræget dessertøl eller til mørk chokolade. Kraftige oste er også et fint tilbehør, men det er altså også tilladt at drikke den uden noget!

 

 

 

 

Vårøl (6,4 %) – 50 cl.

Hornbeer Vårøl bebuder forårets komme. Farven er gyldengul, der er masser af kulsyre, der giver en dejlig friskhed, og så er den let sød. Der er brugt gode mængder humle, der sikrer tilpas bitterhed  og en frugtagtig smag. Vårøl passer fint til frokostbordet, til ost eller dessert. Men Vårøl kan altså  også sagtens drikkes uden mad.

 

 

 

 

 

Dryhop – en tør humlet øl (5,0 %) – 50 cl.

Det er ikke en IPA – det er ikke en lager, men det er en undergæret øl, godt humlet og tørhumlet. Det er en singlehop version – al humle er Amarillo.

Målet med denne øl er at tilbyde en helt tør øl uden meget restsukker i kombination med humlen. Så kommer humlen rigtigt til sin ret, og Amarilloens karakteristiske duft og smag bliver tydelig.

Dryhop er den rigtige øl en varm sommerdag. Nyd den afkølet ved 5-7 grader – så er den ekstra frisk.

 

 

 

Fundamental Blackhorn (11,0 %) – 50 cl. Årets ølnyhed 2011

En kraftig stout med coffemalt, chocolatemalt, black malt og honning. Humlet til 120 IBU, tørhumlet og lagret med egetræ og valnød. Smager af kaffe, lakrids, honning, eg og valnød.

Blackhorn bør drikkes ved en temperatur på 12-15 grader. Prøv den til stærk ost, skimmelost eller mørk chokolade.

 

 

 

 

Grisk (6,4 %) – 50 cl.

En humlet IPA, brygget til ære for den finansielle sektor.

Hornbeer donerer 1 kr. pr. flaske til kræftens bekæmpelse.

 

 

 

 

 

 

Dame Blanche (8,7 %) Økologisk – 50 cl.

Den hvide dame knivdræbte sin sovende mand i den seng, der stadig står i soveværelset på Selsø Slot. Det siges, at hun stadig ses og høres på slottet.

Dame Blanche er en let øl trods sine 8,7%, pænt karboneret og med et pynteligt, hvidt skum. Nydes til fisk og fjerkræ, til asparges og skaldyr.

 

 

 

 

Viking Chili Stout (10,0 %) – 50 cl.

En stout brygget med chokolade, kaffe, lakrids, vanilje og chili. En kompleks øl, som dog ikke er for ekstrem, men alligevel med kant. Chilien virker lidt som efterbrænder – kildrer lidt på tungen, uden at være aggressiv.

 

 

 

 

 

Charlies Cool Porter (5,9 %) Økologisk – 50 cl.

Porteren har sit navn fra den politisk ukorrekte tradition der fandt sted i de engelske havne i meget gamle dage. Da tog havnearbejderne, porterne, sig en øl eller to om morgenen, inden de skulle i gang med det hårde arbejde på havnen. Politisk ukorrekt var også Charlie Chaplin i 30’verne og gæve franskmænd, det etablerede satiremagasinet Charlie Hebdo i 70’erne. De gjorde tykt grin med selvhøjtidelighed, med institutioner, religiøse, såvel som magthavere. Prøv øllet til kraftige gryderetter.

 

 

 

 

CzechCat (5,5 %) Økologisk – 50 cl.

En økologisk øl, næsten brygget som den originale sorte lagerøl man finder i Tjekkiet. Den slags sort lagerøl, er blevet brygget i Tjekkiet i mere end fem århundreder. Der er smag af ristet malt, karamelmalt og rigelige mængder af god humle. CzechCat er undergæret ved lav temperatur. Det sikrer den helt rene smag fra råvarerne. CzechCat er en rigtig god frokostøl.

 

 

 

Dark Wheat (5,2 %) Økologisk – 50 cl.

En økologisk, mørk hvedeøl. Dark Wheat er inspireret af den klassiske sydtyske “Hefe Dunkelweisse”. Farven er dyb mørk og skummet er beige. Dark Wheat er brygget med en udvalgt tysk hvedeølsgær.Nyd Dark Wheat afkølet, gerne ned til køleskabstemperatur. Om du så vil skænke den som man gør i Tyskland, er op til dig selv. Tyskerne tømmer næsten hele flasken, hvorefter man “slynger” den sidste “bundsjat” der indeholder en del gær, og hælder det ud over skummet. Dark Wheat er en fin frokostøl, og hvis den nydes helt afkølet, er den rigtig velegnet en varm sommer dag på terrassen.

 

 

Framboise (6,0 %) – 50 cl.

En forfriskende øl, der kan bruges som velkomstdrink eller ved andre festlige lejligheder. Framboise skal serves kold – gerne fra køleskabet ved 5-7 grader. Skænk den op i et vinglas, gerne lidt voldsomt, så der kan danne sig en flot pink skumkrone oven på den flotte rødfarvede øl. Framboise er øl brygget på malt og humle, men mange vil synes, at den kan minde om vin. Framboise er let sødlig og med en god markant syrlighed.

 

 

 

 

YTR (8,5 %) – 50 cl.

Imperativ, eller bydemåde, som det hedder på dansk – af ytre, dvs. udtrykke sin mening. Det gør rigtigt mange mennesker. Aldrig er det jo blevet nemmere, end nu, hvor vi har de ”sociale” medier.

Øllen YTR er en belgisk strong ale på 8,5%. Den er brygget på pilsnermalt, karamelmalt og kandis. YTR er eftergæret på flasken ligesom de klassiske belgiske klosterøl.  ​YTR er rigtig fin ledsager til ”gammeldags” dansk mad – flæskesteg eller oksesteg med skrællede kartofler og brun sovs og lidt surt – men også et godt bud på en øl til ostebordet.

 

 

 

Red Cow (5,6 %) Økologisk – 50 cl.

En økologisk Brown Ale fra Hornbeer. Brown Ale er den klassiske engelske pub-ale. En overgæret øl med smag fra chokolademalt og karamelmalt. Og hvorfor det lidt skøre navn ? Hornbeer er jo et gårdbryggeri beliggende i det naturskønne Hornsherred. Og et stenkast fra bryggeriet, går de flotteste økologiske røde køer og græsser.

Nyd Hornbeer “The Red Cow” til en god frokost sammen med festlige mennesker. Brown Ale er øllet til den ikke alt for krydrede mad. Prøv den til vildt eller til den gode gryderet.

 

 

 

Weissbier (4,8 %) – 50 cl.

Hornbeer Weissbier er den lokale udgave af den berømte sydtyske weissbier. Man bør på et eller andet tidspunkt lade sin ferie gå til sydtyskland. Når man lige har passeret Kassel møder man den flotteste natur. Bjerge og skove, og de sydtyske byer er rige på flot arkitektur. Og nå ja, så er der jo også lige ølkulturen, her iblandt hvedeøl, eller weissbier som det hedder på de kanter.
Weissbier bør nydes, når der er sommer og sol, plænen der skal slås, og stranden skal besøges. Nyd Hornbeer Weissbier kold lige fra køleskabet i store glas med højt skum. Det er den perfekte øl til lette sommerretter, ved grillen eller bare lige når du er lækkertørstig.

 

 

Trumputkim (10,0 %) – 50 cl

En Russian Imperial Stout brygget som en hyldest til verdens største ledere. Fælles for dem er stor lyst til at vise maskulinitet – handlekraft og mod. Ikke noget rundkredssnak her – store ord og bulder og brag. De er med til at gøre hverdagen spændende for alle os andre. Målet for dem er at kunne sige ”allerstørst” – i hvert fald målt med egen målestok. Så holder vi vejret i medens, og håber at det går godt. Øltypen, ”Russian Imperial Stout”, blev oprindeligt brygget til Kejserinde Catherine den Store i Rusland. Hun var en meget streng kvinde. Lunefuld og uberegnelig. Men hvis hun bare fik sin daglige ration af Russian Imperial Stout – så blev hun til at holde ud.

 

 

 

Kong Hans (5,0 %) Økologisk – 50 cl.

Denne øl er brygget i den anledning, og som en hyldest til Kongehuset, der jo udfylder vigtige opgaver for det danske samfund. Hans var konge af Danmark fra 1481 til 1513, af Norge fra 1483 til 1513 og af Sverige fra 1497 til 1501. Kong Hans var på vej til Aalborg, da hans hest styrtede i vadestedet over Skjern Å. Det er en øl af typen ’kellerbier’, som er en ufiltreret økologisk pilsner. Vi har brugt appetitlige mængder aromahumle, der kommer til udtryk som duft af blomst og frugt. Kong Hans er fyldig, rund og festlig ved frokostbordet. Prøv selv!

 

 

Beware (5,0 %) Økologisk – 50 cl.
En økologisk, pale ale, tør og frisk med aroma og duft fra frisk humle. Øllen er tørhumlet, dvs. puttet en sæk humle ned i gæringstanken. Beware, der bedst kan oversættes til ”pas på”, er brygget som en hyldest til mangfoldigheden på det danske ølmarked. En hyldest til Danske Ølentusiaster og danske mikrobryggerier som tog udfordringen op, der for snart 20 år siden – at sørge for at der er mange spændende øl at vælge mellem. Mikrobryggeriernes vej til succes har været masser af innovation. Men lige nu skal vi ”Beware” – passe på, at udviklingen ikke går den forkerte vej igen.

 

 

 

 

Funky All Day (6,2 %) – 50 cl.

En øl med brettanomyces – eller brett som vi kalder det i daglig tale. Brett, er en ”vildgær”, og var i gamle dage oftest uønsket i øllet. Kun i de belgiske saison og flandern ale, var det en naturlig smagsgiver. Hornbeer har ønsket at genskabe sådan en klassisk belgisk saison og har tilsat brett, som giver en meget let syrlighed, duft – eller lugt – som fra en nyvasket, striglet travhest!

 

 

 

 

 

Godt Øl (4,6 %) Økologisk – 50 cl.

Det rigtige valg, hvis du kan lide den rigtige rene pilsnersmag – sådan som en god pilsner smagte i ”gamle dage”. Godt Øl er ikke filtreret og heller ikke pasteuriseret – så bliver der mere smag tilbage. Godt Øl lagrer i mange uger på tanken før tapning. Godt Øl er brygget på økologisk pilsnermalt fra sjællandske marker. Kort transport er godt for miljøet.

Når man brygger øl, bliver der et dejligt restprodukt, der hedder mask. Det er de knuste bygkerner, hvor vi har fået det bedste til vores Godt Øl. Masken er livret for nogle grise der under højlydt smasken, nyder, at vi andre drikker Godt Øl!

 

 

 

Hornbeer Spring (7,0 %) Økologisk – 75 cl.
En hyldest til naturens gang – hvor forår afløser den lange og trælsomme vinter. Hvor fårene får lam – og lammene boltrer sig på den grønne eng.
Øllet er en bock-øl. Den er brygget på münchenmalt – det er med til at give den sødme og smag af karamel. Den er rigtig god til, ja, lam – gris og kalv, men også til det store kolde bord.

​​

 

 

Special�l - Depot SydfynBiting Horse (6,5 %) – 33 cl.

En egetræsfadlagret syrlig øl med karakter fra Brettanomyces. Det er en speciel øl! For mange en øl, man skal vænne sig til. Den har smag fra Brettanomyces – nogle siger smag af hest – og bidrag fra syrligheden og egetræet. Giv den en chance. Øltypen er Flamsk Redale, dvs. en godt maltet øltype uden megen bitterhed. Efter gæringen er øllet fyldt på egetræsfade og lagret i nogle måneder sammen med kultur af Lactobacilius og Brettanomyces.

 

 

Hornbeer Påskeøl (6,5 %) – 50 cl.

En frisk humlet ale. En øl, der signalerer forårets komme og med en farve der matcher påskens farver – gylden og gul. Brygget med ale-malt og Münchner-malt. Derfor har den en tilpas restsødme. For at gære den ekstra indbydende, har bryggeriet tørhumlet øllet, dvs. der er tilsat frisk humle, mens øllet har larget. Hornbeer Påskeøl passer perfekt til frokostbordet, og den vil være en fin ledsager til retter med lam eller fjerkræ.

 

 

 

 

Hornbeer Juleøl  (9,0 %) – 50 cl./3 l.

Juleøllet har sin sikre plads blandt de danske juletraditioner. Juleøllet har alle dage været kraftigere øl end hverdagsøllet – Hornbeer Juleøl er ingen undtagelse. Den holder lige knapt sine 9 pct. alkohol. Denne juleøl er brygget efter belgisk forbillede. Der er anvendt gær fra belgisk trappistøl og lyse og mørke malte, så øllet fremstår med en let karamelsmag og lidt brændte noter. Målet har været, at gøre juleøllen rigtigt velegnet til den danske julemad. Og så er den lige krydret med lidt med enebær, en smule anis og andet godt – det er jo jul!

 

 

 

Hornbeer Winter Porter (8,6 %) – 50 cl.

De mørke øl passer rigtigt godt til den mørke årstid. Hornbeer Winterporter er ingen undtagelse.

Øllet er brygget på pale ale-, Münchner-, karamel, chokolade- og ristet malt, og der er brugt rigeligt med dansk bihonning. øllet er moderat humlet. Hornbeer Winterporter bør serveres ikke alt for kold – 12-15 grader er passende. Den passer rigtigt godt til desserter, til ostebord og helt alene.

 

 

 

Stjernenat (10,0 %) – 50 cl.

En øl  af typen belgisk tripel. Hornbeer Stjernenat er brygget på bygmalt og hvedemalt og krydret med korriander og enebær.

 

 

 

 

 

 

Helge (10,0 %) – 50 cl.

En syrlig øl med kirsebær. Helge er en dessertøl, der kan nydes i situationer, hvor man ellers ville vælge en dessertvin – en portvin eller en sherry. Helge er af typen barleywine. Barleywine er en engelsk øltype, der opstod, da Napoleon forhindrede englænderne i at importere vin. Så fandt snarrådige bryggere på at brygge en rigtig stærk øl og uden for megen humle: Barleywine, eller brygvin, direkte oversat. Helge er en barleywine med frugt. Den har en syrlighed fra bærrene, og den er sød fra malten. Farven er rødlig. Den er brygget på pilsnermalt, Münchner-malt, chokolademalt, kirsebær, appelsinskal og humle. Drik den afkølet og helst af et vinglas på stilk.

 

 

 

Jule Mumme (8%) – 50 cl.

Mummeøl var i europæisk middelalder er meget elsket eksportvare. Den er skabt i byen Braunschweig, der var en meget driftig handelsby. Mumme var kendt som en mørkmaltet Starkbier, tyktflydende som sirup og sprængfyldt med procenter. Man sagde, at øllet bevirkede, at Männer davon umfielen, dvs., at Mænd faldt om efter indtagelsen.

Prøv den til julens gode, solide madretter eller nyd øllet en stille stund, hvor du lader julelysene i stagerne stille brænde ud. Skribent og ølprofet Carsten Berthelsen, har i høj grad givet idé til øllen.

 

 

Julehumle (6,0 %) – 50 cl. ​

Hvis du på et tidspunkt synes, at du har fået tilstrækkeligt af den søde juleøl, julegodterne og de andre ting nogle af os indtager i julen, så skal du prøve en Hornbeer Julehumle. Det er ikke en voldsomt humlet øl, men en mild IPA, der er godt tørhumlet. Det er derfor en meget forfriskende øl, der gør rigtigt godt som en afveksling til den mere traditionelle juleøl. Humle er det gode modspil til den kraftige mad, og du kunne jo prøve med et glas Julehumle juleaften til anden eller flæskestegen.

 

 

 

 

Økologisk Jul (5,7 %) – 50 cl.

En bock-øl, dvs. en undergæret øl med karamelsmag og sødme fra Münchenmalt. Vi har krydret øllet ganske let med appelsinskal. Juleøllet er en af julens allerbedste traditioner. Lige fra Harald Blåtands tid har juleøllet været omgæret med respekt og andagt. Juleøllet har altid været af den stærke slags, ja, godtøl.
​Økologisk Juleøl passer perfekt til den traditionelle julefrokost. Vi har valgt at brygge øllet, så det ikke er blevet alt for stærkt. Det er i den lave ende blandt juleøllene – men på trods af det, så er der masser af smag.

 

 

Special�l - Depot SydfynFunky Elf (9,5 %) – 50 cl.

En juleøl brygget med vildgæren Brettanomyces, der har været anvendt i belgisk ølbrygning i århundrede. Funky Elf er en fin ledsager til den traditionelle danske julemad.

 

 

 

 

 

Julegris(k) (9 %) – 75 cl.

Juleøl brygget til ære for den finansielle sektor der slår nye rekorder!

Det er en undergæret øl af typen ”Doppelbock”. Julegris(k) er med masser af karamelsmag som en rigtig tysk Doppelbock. Den er meget nænsomt krydret – det er jo jul.

 

 

 

 

 

 

Appelhorn Cider (8,5 %) Økologisk – 50 cl.

En cider med karakter – især typerne med god syre og tilpas sødme. Smag som går i retning af gode syrlige danske æbler. Det er MEGET langt fra de ret syntetiske cidere, som har vundet frem de senere år. Hornbeer har lavet deres egen variant. En kraftig cider med 8,5% alkohol – lidt mindre end en let hvidvin. Nyd den afkølet ved 6-8 grader. Drik den ved lejligheder, hvor du kunne have valgt en hvidvin. Som velkomst og til de lyse retter eller suppe.

 

 

Depot Sydfyn - Skerningegårdsvej 12, 5762 Vester Skerninge - Tlf: 21447238 - Email: depotsydfyn@sydfynsmail.dk - Copyright © Depot Sydfyn Theme by Flythemes