Herslev Bryghus

Herslev Bryghus er et gårdbryggeri beliggende på Toftegaard i landsbyen Herslev tæt ved Roskilde Fjord. Toftegaards 30 hektar er omlagt til økologisk drift, og grundlaget til ølproduktionen stammer fra bryghusets egne marker.

Herslev Bryghus har siden januar 2013 udelukkende produceret økologisk øl. Det økologiske korn til basismalten kommer så vidt muligt fra gårdens egne økologiske marker.

Nøgleordene på Herslev Bryghus er kvalitet, rene økologiske råvarer og sporbarhed i produktionen. Bryghuset ‘laver øl, de selv kan li’, og lader årstiderne inspirere i udviklingen af nye, intense smagsoplevelser.

Bryghuset arbejder til stadighed på at gøre vores produktion mindst mulig miljøbelastende – blandt andet bruges ressourcer som vand og energi med omtanke.

Se mere på http://www.herslevbryghus.dk

 

Hvedeøl Økologisk (5,0 %) – 50 cl.

Herslev Bryghus’ Økologisk Hvedeøl er brygget efter traditionel sydtysk metode. Den særlige karakteristiske gærsmag og cremede følelse i munden er tydelig. Gæren er den primære smagsgiver og tilføjer frugtsmag til øllet. Smagen af hvede træder også tydeligt igennem og giver en dejlig blødhed. Der er brugt halvt bygmalt og halvt hvedemalt af bedste økologiske kvalitet. Farven er flot gul, og duften er fin frugtagtig.

Økologisk Hvedeøl er velegnet som aperitif. Til mad harmonerer den meget fint med retter med fisk, skaldyr og kylling. Da Økologisk Hvedeøl ikke er bitter, er den en perfekt ledsager til lette retter.

 

 

 

Pilsner Økologisk (5,5 %) – 50 cl.

Herslev Økologisk Pilsner er brygget efter tjekkisk forbillede med Herslev bygmalt fra lokale marker, og humle af fineste kvalitet fra det sydlige Tyskland. Bryghuset har udvalgt bygsorten og bestemt, hvilken maltning kornet skal have. Øllen har en flot korngul farve og en frisk duft af humle, der på én gang giver eftersmagen en behagelig kant og en frisk bitterhed. Øllen hører til den kraftige pilsnertype med sin rene og fyldige maltsmag.

Herslev Økologisk Pilsner er velegnet til gode traditionelle danske retter, både kolde og varme. Nyd den til for eksempel smørrebrød eller solide retter med svinekød

 

 

 

Pale Ale Økologisk (5,9 %) – 50 cl.
Pale Ale var den første øl, Herslev Bryghus sendte på markedet, og den er stadig en af bryggeriets mest populære øl i sortimentet. Pale Ale er nu økologisk og bliver brygget med Herslev bygmalt fra lokale marker.
Pale Ale har en flot ravgylden farve og en frisk og frugtig duft. Øllen er blød og rund med en fyldig smag, og et strejf af humle giver en aromatisk og tilpas bitterhed i eftersmagen. Pale Ale er en øl med duft og smag i perfekt balance.

Pale Ale er særlig velegnet til krydret mad, der harmonerer godt med øllens fine bitterhed.

 

 

 

 

India Dark Ale Økologisk (6,2 %) – 50 cl.
Økologisk India Dark Ale er brygget på bygmalt og flere aromatiske humletyper, som giver en frisk duft af humle og citrus.
Engelsk chokolademalt runder øllet blødt af, og den mørke farve kommer fra ristet hvede- og bygmalt. Økologisk India Dark Ale har et flot og cremet skum, og den store mængde new zealandsk humle giver en god, frisk bitterhed. En øl med flot fylde.

Økologisk India Dark Ale er yderst velegnet til det tunge køkken som oksebov, svinekæber og smagfulde pølser, og modsvarer kraftige retter med en behagelig bitterhed.

 

 

 

 

Lager Økologisk (5,5 %) – 50 cl.

Herslev Bryghus’ Lager tager udgangspunkt i den tyske pilsnertradition og siden tørhumlet med Magnum humle. En bastard som tager det bedste fra en pilsner kombinerer det med friskhed og frugt, som man kender fra en IPA.

Brygget med Herslev bygmalt fra lokale marker, og humle af fineste kvalitet fra det sydlige Tyskland. Øllen har frisk duft og smag af humle, der på én gang giver eftersmagen en behagelig kant og en frisk bitterhed.

Herslev Økologisk Lager er velegnet til gode traditionelle danske retter, både kolde og varme. Nyd den til for eksempel smørrebrød eller solide retter med svinekød

 

 

 

MARK Hø Økologisk (4,9 %) – 50 cl.

Mark Hø er en helt ny type øl brygget på hø i stedet for humle. Den er syrlig og frugtig i smagen, da den er vildtgæret på hø – til gengæld har den ingen bitterhed fra humlen.
Brygget udelukkende med råvarer fra Herslev, og dermed en øl, som smager af Herslev.

MARK Hø dufter af frisk hø, rabarber og friske frugter, og smagen er helt særegen et sted mellem øl, cider og vin.

MARK Hø bør serveres kold – gerne i et højt glas som aperitif eller til fisk, skaldyr og grønne salater.

 

 

 

MARK Kirsebær Økologisk (5,7 %) – 50 cl.

MARK Kirsebær er en variant af MARK Hø brygget med lokale kirsebær.

Den har en tydelig smag af kirsebær og er elegant afrundet med god balance mellem syrlighed og sødme.

Den er brygget på vand fra Herslevs lokale vandværk, korn og hø fra Herslev Bryghus’ marker – uden humlens bitterhed men i stedet gæret vildt på hø og lokale bær.

MARK Kirsebær er frisk og mild og utrolig drikkevenlig. Den er en interessant ledsager til julens risalamande og kirsebærsauce.

 

 

 

MARK Fadlagret Økologisk (5,7 %) – 50 cl.

MARK Fadlagret er brygget på hø og andre lokale råvarer fra Herslev. Den er fadlagret på portvinsfade, som har været brugt til at lagre både whisky og Stjernebryg tidligere.

Den er vinøs, frisk og syrlig og har tydelige toner af taniner fra fadene, som giver en rund og fyldig afrunding på en frisk og syrlig bryg.

MARK Fadlagret vil med sin syrlighed give god modspil til fede fisk og stegt og grillet fjerkræ med skind.

 

 

 

 

 
Påskebryg Økologisk (5,4 %) – 50 cl.

Økologisk Påskebryg er en øl inspireret af den amerikansk Pale Ale. Her er brugt de bedste typer af økologisk malt, som har givet en dejlig maltfylde i smagen. Øllet har en god friskhed med fine nuancer af blomster og citrus. Bitterheden er dæmpet lidt, den er ren og skarp, og smager af forår.

Økologisk Påskebryg er letdrikkelig, læskende og frisk. Den passer perfekt til det danske påskebord med sild og lune retter.

 

 

 

 

Forårsbryg Økologisk (8,0 %) – 50 cl.

En belgisk inspireret Tripel brygget af Herslevs egen bygmalt tilsat lidt hvedemalt. Det er en overgæret øl, som har det hele: Flot gylden farve, og en frisk, frugtig duft og smag med stor styrke og fylde. Balancen mellem sødme og bitterhed er perfekt med strejf af citrus fra Cascadehumlen. Forårsbryg er en stærk øl, der smager af mere.

Forårsbryg er fortrinlig til forårets og påskens retter. Drik den for eksempel til lammekølle med kartofler og myntegelé.

 

 

 

 

Juleøl Økologisk (6,0 %) – 50 cl.

Økologisk Juleøl har en fin balance mellem sødme, bitterhed og maltsmag. Den er brygget den med bygmalt og hvedemalt, og krydret med økologiske appelsiner. Den mørke øl har en frisk duft, og er karakterfuld og let drikkelig.

Økologisk Juleøl klæder den traditionelle danske julefrokost med sild, lune retter og rugbrød, og går godt i spænd med Herslev Brændevin Stjerneanis og Herslev Brændevin Korn.

 

 

 

 

Stjernebryg Økologisk (9,0 %) – 50 cl.

Økologisk Stjernebryg er brygget af seks forskellige typer malt, der giver det mørke øl en flot rødlig nuance. Øllet har kraftig fylde, og den store mængde restsukker giver en dejlig sødme, som vi har afbalanceret med en relativ stor mængde humle i forhold til, hvordan juleøl traditionelt brygges. Der er skruet op for julestemningen med et strejf af stjerneanis og koriander. 

Stjernebryg er yderst velegnet  som ledsager til traditionel dansk julemad som and og gås, og går godt i spænd med Herslev Brændevin Stjerneanis og Herslev Brændevin Korn. Perfekt som dessertøl eller som afslutning på en hektisk juledag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Depot Sydfyn - Skerningegårdsvej 12, 5762 Vester Skerninge - Tlf: 21447238 - Email: depotsydfyn@sydfynsmail.dk - Copyright © Depot Sydfyn Theme by Flythemes